Næstved

Næstved er en gammel dansk købstad, der ligger på Sydsjælland nær Susåens udløb. Med sine 45.099 indbyggere (2024)[1] er det landets 15. største by og Sjællands femtestørste by.[a] Næstved er hovedby i Næstved Kommune som har 84.747[1] indbyggere og tilhører Region Sjælland. Næstved har 63.194 indbyggere inkl. satellitbyerne Fensmark, Fuglebjerg, Gelsted, Glumsø, Herlufmagle, Holme-Olstrup, Mogenstrup og Rønnebæk.

Byens navn er dannet af leddene næs (fremskudt landspids) og tved (rydning). Næstved er blandt landets ældste byer, og den blev grundlagt i 1135 og fik købstadsprivilegier allerede i 1140. I middelalderen var det en stor by og blandt de vigtigste på Sjælland. I 1600-tallet stoppede byens fremgang for atter at forbedres i slutningen af 1700-tallet, hvor statskasernen, Grønnegades Kaserne, blev grundlagt. Under industrialiseringen voksede befolkningstallet støt. En jernbane og en kanal muliggjorde en egentlig havn med udløb i Karrebæk Fjord. I første halvdel af 1900-tallet voksede byen.

Som den næststørste by i regionen er Næstved i dag en betydelig handels- og industriby med et stort opland. Den er også uddannelsesby med forskellige ungdomsuddannelser og uddannelsestilbud for børn og voksne. Tidligere var byen kendt for sine gardehusarer, som nu er flyttet til Slagelse. Næstved er en stationsby og et jernbaneknudepunkt mellem Nykøbing Falster og København og har adskillige togforbindelser til andre sjællandske byer. Ligeledes tager mange busruter i nærområdet udgangspunkt i Næstved.

Odsherred

Odsherred, er det nu brugte navn for Ods Herred. Herredet er beliggende i den nordvestligste del af Sjælland, i daglig tale kaldet Nordvestsjælland, med byer som Asnæs, Vig, Hørve, Nørre Asmindrup, Nykøbing Sjælland og Højby.

Odsherred Kommune er dannet af de tre tidligere kommuner Dragsholm Kommune, Nykøbing-Rørvig Kommune og Trundholm Kommune og er en halvø afgrænset af Sejerø Bugt (Storebælt) mod vest, Kattegat mod nord og Isefjorden mod øst.

Odsherred rummer noget af landets mest varierede natur fra østvendte kystnære bøgeskove ved Kongsøre mod sydøst over Lammefjordens flade gamle fjordbundslandskab til de dramatiske stigninger mod vest i det fredede område Bjergene, Sjællands største vandreklit ved Rørvig og kuperede bakker ved blandt andet Klintebjerg. Langs den 155 km lange kystlinje findes nogle af landets bedste badestrande.

Helsingør

Helsingør er en by ved kysten i det nordøstlige Nordsjælland og ligger som porten til resten af Skandinavien. Helsingør er centrum for Nordsjællands største kommune og det fjerdestørste byområde på Sjælland efter København, Roskilde og Hørsholm,[2][behøver bedre kilde] beliggende ved den smalleste del af Øresund. Lige på den anden side af det blot fem kilometer brede sund ligger Helsingborg med omkring 130.000 mennesker, hvorfra mange tager til Helsingør for at shoppe og opleve kulturen. Helsingør er havne- og færgeby med hyppige afgange via bilfærge samt passagerfærge til Helsingborg i Skåne. Helsingør er verdenskendt for kongeslottetKronborg og takket være Shakespeares skuespil Hamlet. En af byens store attraktioner er [kilde mangler] M/S Museet for Søfart. Helsingør er regionalt handelsområde for Nordsjælland inden for en del produktområder også den svenske side af Øresund. Byens omkring 500 butikker har et handelsopland på over 500.000 kunder inden for cirka 30 minutters kørsel.

Dette afsnit eller denne liste er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.Navnet Helsingør nævnes i Kong Valdemars Jordebog fra 1231 som Hælsingør, der kommer af betegnelsen helsinger, der er beboerne ved halsen, hvor halsen hentyder til Øresunds smalleste sted. Efterleddet -ør(e) betyder 'gruset strandbred'. Navnet betyder altså "Helsingernes grusede strandbred".[3][4][5]

Ifølge Arild Huitfeldt skal der allerede i 1288 have ligget en by og en borg, idet der berettes, at den norske konge Erik Præstehader, som havde taget parti for Erik Klippings mordere, femtedagen efter St. Peders dag lagde sig med en flåde for "Helsingør“, og "anden dag efter begav kongen sig til lands og brændte Helsingør udi aske." Folket flygtede ind på "Flynderborg“.[7]

Ishøj

.mw-parser-output .geo-default,.mw-parser-output .geo-dms,.mw-parser-output .geo-dec{display:inline}.mw-parser-output .geo-nondefault,.mw-parser-output .geo-multi-punct,.mw-parser-output .geo-inline-hidden{display:none}.mw-parser-output .longitude,.mw-parser-output .latitude{white-space:nowrap}55°36′45″N 12°20′43″Ø / 55.61250°N 12.34528°Ø / 55.61250; 12.34528

Ishøj er en bydel i Storkøbenhavn med 21.465 indbyggere (2024)[1] ved Køge Bugt Strandpark i Ishøj Kommune. Bydelen grænser op til Vallensbæk, Hundige, Greve Strand og Taastrup. Fra Ishøj er der ca. 18 kilometer til København Centrum mod nordøst.

Bydelen er bl.a. kendt for Sydkysten Gymnasium, sin badestrand, en stor lystbådehavn og kunstmuseet Arken. Der er S-togs- og busforbindelser via Ishøj Station. Store dele af Ishøj er forbundet med stisystemer for cyklister og gående. Borgmester Per Madsen (S) tog initiativet til de mange fornyelser.

Horsens

Horsens er en by i Østjylland og er med sine 63.903 indbyggere (2024)[1] Danmarks 7. største by. Byen ligger inderst i Horsens Fjord på den jyske østkyst. Horsens er hovedby i Horsens Kommune i Region Midtjylland. Den nævnes første gang i 12. århundrede og var en betydelig by i Middelalderen med adskillige klostre og fæstningsanlæg. En række patricierhuse, bl.a. Jørgensens Hotel, vidner om at Horsens også var "købmændenes by" i 1700-tallet.

I dag er byen inde i en udviklingsfase med ny industri, der flytter til byområdet eller udvider eksisterende aktiviteter. Transportcentrum er i de sidste par år flyttet fra Trekantområdet til Horsens. Byen har stor elektronikindustri og grafiske firmaer. Horsens har endvidere Danmarks eneste industrimuseum. Den østjyske fjordby har i Søndergade Danmarks bredeste hovedstrøg, som er gågade. I den nordlige del af byen ligger på en bakketop det tidligere Horsens Statsfængsel, der nu er museum og kulturhus under navnet Fængslet med især koncerter og kulturfestivaler.

Navnet staves i Kong Valdemars Jordebog Horsnæs, og lignende stavemåder (Horsnes, Horssnæs osv.) findes i mange gamle dokumenter[2]; det udledes almindelig af / "hors“ (hest) og "næs“, hvad der også stemmer overens med byens våben, og navnet er da ligesom Assens-Asnæs gået over til den nuværende form.[3]

Fredericia

Fredericia (tidligere også Frederiksodde) ved Lillebælt er en større by i Sydjylland med 41.544 indbyggere (2024)[1]. Den er hovedby i Fredericia Kommune og ligger i Region Syddanmark. Fredericia blev grundlagt som en fæstning. Det kan ses i dag: gaderne ligger vinkelret på hinanden (nord-syd og øst-vest), og Fredericias centrum omkranses af et af Nordeuropas bedst bevarede voldanlæg fra 1600-tallet, der kun kan sammenlignes med Fredrikstad i Norge.

Byen er et af Danmarks vigtigste trafikknudepunkter, hvor jernbaner og motorvejene E45 og E20 mødes. Byens dybvandshavn er Danmarks største målt på godsmængde (2014), og Fredericia station er en af landets største. Taulov banegård har en vigtig funktion for godstransport.

Fredericia ligger centralt i Trekantområdet og har et stærkt erhvervsliv med nogle af Danmarks største virksomheder. Fredericiaområdet lægger hus til hovedkontorer for bl.a. Ørsted, Energinet.dk og Monjasa. Fredericia markerer sig også på fødevareområdet med et stort Carlsberg bryggeri, og Arla driver et af Europas største ostemejerier i Taulov. DLG har sit hovedsæde i byen.

Ørbæk

Thisted

Thisted er en købstad og havneby ved Limfjorden med 13.522 indbyggere (2024)[1], beliggende i Thy. Byen er centrum i Thisted Kommune, der er en del af Region Nordjylland. Thisted ligger nogenlunde midt i kommunen og har en ca. fem km lang kystlinie langs fjorden. Limfjordsbyen er politisk, økonomisk og kulturelt centrum i kommunen, og Thisted er den største by i Nordvestjylland. Byens hospital, Aalborg Universitetshospital, Thisted[2], er et af hovedsygehusene i regionen. Sygehuset har en nybygget akutmodtagelse, der betjener hele det Nordvestjyske område.

Den første navngivne stormand er Tord Amdisøn, hvis navn findes på en runesten fra 1100-tallet, i dag indmuret i kirketårnets fod. Der er fundet spor af en tidlig middelalderby og handelsplads, fra 1200-tallet, under det nuværende Storetorv og Storegade.

Navnet forekommer vistnok første gang i et brev af 1367 som Thystadth, og byen kaldes i 1374 landsby ("villa"); den omtales sammen med Hovsør i Østerild Sogn som en ladeplads (udskibningssted) for omegnen. Dette tillige med at der ved byen har ligget et kapel og en bispegård, Thistedgaard eller Thisted Bispegaard, hvor biskopperne af Børglum undertiden opholdt sig, er vidnesbyrd om, at byen allerede i middelalderen har været mere end en almindelig landsby. Dens købstadsprivilegier, som den [4] først skal have fået af en af de sidste Børglumbisper (hvilket også dens segl synes at tyde på), blev bekræftede af Frederik I "for Bisp Stygge Krumpens Skyld" den 10. august 1524, hvorved dens borgere fik samme rettigheder som borgerne i Viborg. Bekræftelsen gentoges allerede 1528, vel nærmest med hensyn til Hovsør, der var Thisteds rival længe efter, at denne var bleven købstad, og selv også for en ganske kort tid blev det. Allerede 1524 havde Thisted borgmester og råd.[5] Rivaliseringen mellem Thisted og Hovsør gav sig det udslag, at borgere fra Thisted under Grevens Fejde, da Skipper Clement havde sendt en mand, Oluf Dus, til Thy for at rejse de lokale til oprør, angreb Jep Friis' gård ”Lyngholm” og brændte gården af. Jep Friis var en af Hovsørs velyndere.[6]

Samsø

Samsø Kommune består af Samsø og en række småøer. Kommunen blev oprettet i 1962 ved sammenlægning af sognekommunerne Besser, Kolby, Nordby, Onsbjerg og Tranebjerg, alle i Samsø Herred, der i 1970 blev overført fra Holbæk Amt til Århus Amt. Samsø blev ikke berørt af strukturreformens kommunesammenlægninger i 2007. Kommunalreformen i 2007 påvirker ikke kommunens grænser, men den har været nødt til at indgå samarbejdsaftaler med Odder Kommune og Aarhus Kommune.

Øen er rig på naturoplevelser. Issehoved er øens nordligste punkt, hvor man kan opleve en miniatureudgave af Skagens "Grenen". Møgelskår og Ballebjerg er smukke, bakkede områder med adgang til stenstrand. Der er gode badestrande flere steder på øen. Besser Rev er åbent for publikum bortset fra i fuglenes yngleperiode frem til 16. juli. Det er et cirka 7 km langt rev, der strækker sig ud fra Samsø, og man kan gå ud til spidsen. Vær opmærksom på flod og ebbe, idet der nogle gange er en stærk strøm ved revets begyndelse ved højvande. På Sydøen er Brattingsborg Skov et besøg værd. Det er tilladt at cykle på alle befæstede skovveje i skoven.

Der er spor fra mennesker på Samsø siden de tidligste tider, efter isen trak sig tilbage. Her jagtede man vildtet og siden bosatte man sig og begravede sine døde i gravhøje og rejste stendysser i stenalderen. Mange af gravhøjene på øen er dog fra bronzealderen, da man i denne periode anlagde dem på højdepunkter i landskabet. Det har reddet flere fra landbrug, bebyggelser og anden aktivitet gennem tiderne, hvorimod mange stenalderhøje er overpløjede eller helt fjernet i dag. Fra bronzealderen har vi også den 3.000 år gamle helligkilde Ilse Made kilde på øens vestkyst.

Herlev

.mw-parser-output .geo-default,.mw-parser-output .geo-dms,.mw-parser-output .geo-dec{display:inline}.mw-parser-output .geo-nondefault,.mw-parser-output .geo-multi-punct,.mw-parser-output .geo-inline-hidden{display:none}.mw-parser-output .longitude,.mw-parser-output .latitude{white-space:nowrap}55°43′29″N 12°26′15″Ø / 55.72472°N 12.43750°Ø / 55.72472; 12.43750

Herlev er en bydel i Storkøbenhavn med 29.816 indbyggere (2024)[1] beliggende ca. 11 kilometer nordvest for København Centrum mellem Rødovre mod syd, Ballerup og Skovlunde mod vest og Gladsaxe mod nord.

Herlev omtales første gang 29. juni 1268 i Æbelholtbogen som Herløff, Herløffue, 11. november 1335 som Herløuæ. Forleddet er formentlig hær, efterleddet -lev. Det har været foreslået at første led kunne være afledt af det oldnordiske mandsnavn Heri, som fortsat er i brug på Færøerne, men denne forklaring er blevet afvist som sprogligt ubegrundet.[2] Den 11. november 1440 og senere tillige omtalt som Sønderherløff for at adskille det fra Nørre Herlev i Lynge-Frederiksborg Herred.[3]